Skoleåret 1997/98 har allerede været forbi længe - og et nyt år har været i gang i 2 måneder.
Når jeg ser tilbage på det forgangne år, så har det været præget af flere fælles arrangementer.
I begyndelsen af september mødtes alle skolens elever og lærere op en fredag morgen med soveposer, liggeunderlag, tandbørster og - for nogles vedkommende - krammedyr. Vi skulle afholde mini-ol, hvor eleverne på tværs af klassetrin og klasser var inddelt i konkurrerende hold, som skulle dyste i diverse discipliner fra fodbold til rulleskøjteløb. Men selv om det at kappes var en udfordring, så var det mest spændende - og det, der huskes tydeligst af alle - at vi skulle være på skolen i 1½ døgn. Og der var børn og voksne overalt. I klasselokalerne, i gymnastiksalen, i faglokalerne - ja, alle vegne ude og inde. Der var teltlejr for de store og godnathistorielæsning for de små. Og det mest imponerende var, at da klokken blev 18 fredag aften - og sulten meldte sig - da kørte en hel kortege af forældre i biler ind på skolens grund medbringende den lækreste varme mad. Så med velvillig hjælp udefra kan man altså bespise ca. 300 mennesker uden at eje et køkken.
En lørdag i december slog skolen dørene op for et julearrangement. En hel lørdag var afsat til et meget smukt og stemningsfuldt Luciaoptog og krybbespil i kirken. Bagefter var der julehygge på den pyntede skole.
I januar skulle vi fejre Paulus' omvendelsesdag - en ny tradition, hvor vi mindes den helgen, som vores skole er opkaldt efter. Her arbejdede vi i klasserne med et emne tilpasset det enkelte alderstrin. Tanken er så, at har man fulgt et skoleforløb på Sankt Pauls Skole fra børnehaveklassen til 9./10. klasse, så har man også et tydeligt indblik i Paulus´ liv og levned.
Alle disse særlige arrangementer kræver selvfølgelig megen planlægning og omstrukturering af skolens daglige liv, men jeg vil påstå, at resultatet er alle anstrengelserne værd. At se eleverne interesserede og ivrige arbejde sammen er virkelig en oplevelse. Mange oplever under sådanne timer helt andre værdifulde sider hos sig selv og deres kammerater.
Hvis det stod til eleverne, kunne et arrangement som Temadøgnet finde sted hvert eneste skoleår. Vi voksne er af en lidt anden mening - man skal ikke gentage en succes så ofte, at den bliver udvandet, så i år nøjes vi med en motionsdag og - selvfølgelig - Paulus´ dag.
Nu har skolen jo også en hverdag. En dagligdag præget af undervisning og formidling af viden. Vi lærere oplever i disse år større krav til vores undervisning. Man skal kunne differentiere - altså lave individuelle undervisningsforløb, som tager højde for det enkelte barns kunnen og færdigheder. Samtidig skal vi lære børnene at samarbejde. De skal lære selvstændigt at tilegne sig viden - og formidle den til andre.
Det kan umiddelbart synes vanskeligt at få alle disse ting til at gå op i en højere enhed. Det er derfor vigtigt, at skolens lærere hele tiden søger at videreuddanne sig på diverse kurser - og at den pædagogiske debat på skolen er levende og frugtbar. Kun på den måde kan man som skole udvikle sig og bygge videre på det fundament af menneskelig forståelse, lydhørhed og respekt, som den kristne skole bygger på.
Da vi i foråret var på pædagogisk weekend - hele skolens personale samt bestyrelse, var det med den hensigt at diskutere skolens holdning og målsætning. Og at diskutere, hvorledes den holdning kommer til udtryk i vores måde at vurdere eleverne på - nemlig i vores karaktersystem.
Disse timers debat og overvejelser mundede ud i en ændring af hele systemet, hvor evalueringsarkene skal være grundpillen i samtalerne mellem skole og hjem.
Jeg har på det seneste været rundt i alle klasser på forældremøderne og har der gennemgået systemet i enkeltheder, så det vil jeg undlade her. Dog vil jeg gerne endnu engang understrege, at det er et nyt projekt, og at vi derfor meget gerne vil have feedback på jeres - og elevernes - opfattelse af det.
Jeg talte før om de ændrede krav til lærerne og undervisningen. Samfundet oplever i disse år en stigende internationalisering. Vores lyst til at kigge ud over egen næsetip er - heldigvis - øget. Vores trang til at søge informationer og viden - gerne hurtigt og nemt - er steget, og når vi har fået disse oplysninger, skal vi også lære at vælge ud - at være selektive - og at kunne formidle dem videre til andre.
Vi vil som skole gerne give eleverne denne mulighed for tilegnelse af viden, for vi mener, det er en vigtig færdighed. Men vi må også se i øjnene, at den skole, som begyndte sit liv i kirkens menighedslokaler på Køgevej - som siden flyttede via Charlotteskolen og Hørskætten til Frøgård Allé - endnu engang har pladsmangel.
Der er så mange undervisningstiltag, vi gerne vil gøre, men vi bremses ofte af mangel på egnede rum - ja, på lokaler i det hele taget.
Det er derfor med glæde, at skolen kan se frem til et år i byggerod, som - forhåbentligt - resulterer i et nyt skolebibliotek med IT-center og AV-rum samt en tiltrængt udvidelse af vores børnehaveklasse og fritidspasning.
Alt dette vender vi tilbage til senere i aften, når arkitekten vil fortælle om skolens om- og tilbygningsplaner.
Til slut vil jeg takke alle jer forældre for endnu et år med stor opbakning og engagement. Jeg vil takke skolens medarbejdere for deres iver og entusiasme, samt skolens bestyrelse for godt samarbejde og kompetente varetagelse af skolens drift.
Lea Ørsted