Jeg vil gerne indlede med at byde alle de tilstedeværende rigtig hjertelig velkommen til Sankt Pauls Skoles årsmøde.
I løbet af sidste skoleår har sikkerhedsgruppen på Sankt Pauls Skole gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at lave en undervisningsmiljøvurdering.
I undersøgelsen deltog elever fra 5. til 10. klasse – og i alt besvarede 96 elever det udleverede spørgeskema.
Resultatet var dejligt positivt, idet næsten 70 % af eleverne syntes, at Sankt Pauls Skole var en god skole at gå på – mens kun 2,8 % syntes, der var en dårlig skole.
Under 2 % syntes, at kammeraterne var dårlige – mens under 1 % slet ikke havde nogle venner.
Disse positive signaler modtog vi selvfølgelig med glæde, indtil det efterfølgende evalueringsmøde med elevrådet. For her blev jeg belært om følgende:
At fordi man i et spørgeskema får mulighed for at gøre opmærksom på, at man ikke trives med sine kammerater – eller at man decideret bliver mobbet, så er sandsynligheden for, at man vil gøre brug af denne chance reelt ikke særlig stor. For hvis man ærligt skal svare: Jeg bliver mobbet, så skal man nemlig også erkende over for sig selv, at det bliver man rent faktisk. Og det kræver en meget stor selvtillid – og den har man som mobbeoffer jo netop ikke.
Så der blev skolelederen lige pludseligt så meget klogere. Og måtte endnu en gang indse, at fordi vi voksne forstår kommunikationen og hensigten bag, så er det altså ikke sikkert, at vi har eleverne med.
Udsagnet gav alvorligt stof til eftertanke samt en formodning om, at de værktøjer vi professionelle voksne griber til, langt fra altid er velegnede, når vi skal agere inden for børns forståelsesrammer.
Derudover blev vi i sikkerhedsgruppen opmærksomme på, at vi ikke blot skulle læne os tilbage og hvile på laurbærrene. Tværtimod er det vores opgave at kortlægge alle problemer vedrørende elevernes fysiske og psykiske trivsel her på skolen, så mobning ikke bare kan foregå, uden at vi tager hånd om det. I det videre arbejde har vi derfor støttet elevrådet i dets tiltag angående mistrivsel og håber på et frugtbart samarbejde.
Rent fysisk har skolen i det seneste år atter været genstand for massive renoveringer både af den kedelige, udvendige slags, hvor vi har fået sat nye vinduer i hele sydfacaden samt malet døre og dørkarme. Facaden fremstår derfor atter pæn og indbydende, og vi håber, at de generende problemer med træk fra utætte vinduer er en saga blot.
Heldigvis har der også været overskud til at foretage den nødvendige ombygning af skolens undervisningsfaciliteter til fagene fysik/kemi samt biologi og geografi. Bio/geo har i mange år haft til huse i et lokale, som også har haft funktion af klasselokale og frokostbod for 10. klasserne. En ikke særlig anvendelig praksis, som reelt har medført, at al biologi- og geografiundervisning er foregået i klasserne.
Med afslutningen af det enkelte dobbeltspor er det nu blevet muligt at flytte nuværende 10. klasse ned på gangen med de andre klasser og derved frigive faglokalet.
Derudover stod vi med et ønske om et lokale til undervisningen i natur & teknik i 2. til 6. klasse, samt et arbejdsmiljømæssigt krav om omfattende renovering af det eksisterende fysik/kemi-lokale.
Alle disse ønsker og krav har vi i en arbejdsgruppe forsøgt at tænke sammen i ét stort lokale, som vi med stolthed i stemmen har benævnt: Den naturvidenskabelige afdeling.
Da jeg selv er aktiv fysiklærer, har jeg svært ved at skjule min begejstring for dette nye undervisningsrum på Sankt Pauls Skole – det er bare blevet så lækkert og indbydende. Måske min entusiasme ikke kan smitte af på alle mine kollegaer her på skolen, men personligt mener jeg, at vi i høj grad har fået skabt nogle yderst velanvendelige rammer for en sjov, spændende og udfordrende undervisning.
Og det var lige i rette tid.
For et er, at en renovering med udsugningsanlæg, kemikalieskabe, el-sikkerhed m.v. var lovmæssigt påkrævet, noget andet er, at de seneste udspil fra Undervisningsministeriet om øget fokus på de naturvidenskabelige fagområder i grundskolen, vil stille langt større krav til både lokaler, undervisningsmaterialer og – ikke mindst – lærernes faglige kunnen i en meget nær fremtid.
Allerede fra næste skoleår skal afgangsprøven i fysik/kemi udvides med biologi. Og fra næste skoleår igen så også med geografi.
For tiden er udmeldingerne fra ministeriet, at der både skal være en skriftlig prøve i alle de 3 fag (fysik/kemi, biologi, geografi) samt en samlet fælles mundtlig prøve. Men hvordan vi rent praktisk skal gribe det an – og hvilke modeller man til slut vil lande på – det er vi desværre på nuværende tidspunkt utroligt usikre overfor. Ministeriet kan ikke give hverken præcise svar eller retningslinier – og det eneste, der kan trøste os, er, at alle andre skoler landet over er i samme båd.
Vi har fingeren så godt på pulsen, som vi kan have. Sørger for at holde os ajour med nyhederne og prøver at få så mange lærere som muligt igennem kurser og videre- og efteruddannelse.
Derudover ligger der et stort arbejde i at skulle vælge bogsystemer, lave tværfaglige årsplaner, tilrettelægge fordeling af fag og timer, således at det faglige niveau hele tiden er i højsædet.
I den naturvidenskabelig arbejdsgruppe her på Sankt Pauls Skole kigger vi selvfølgelig på dels retningslinierne udstukket fra Undervisningsministeriet – nemlig "Fælles Mål" for de enkelte fag, men vores opmærksomhed er jo også i høj grad rettet mod det særlige kendetegn vores skole har og som ligger til grund for al den undervisning, der foregår på vores skole. Det bliver gruppens opgave at forene dette til en inspirerende læring i naturfag.
Omkring skolens personale har der sidste år også kun været en enkelt udskiftning – til gengæld var det en af de "tungere" af slagsen.
Skolens viceinspektør gennem mange år – Rigmor Agger – valgte at gå på pension efter et langt og meget aktivt lærerliv. Faktisk blev Rigmor uddannet lærer det samme år, som jeg blev født.
De sidste 20 år af sit arbejdsliv var hun en meget vigtig del af det pædagogiske virke på Sankt Pauls Skole – siden 1993 endda som en del af ledelsen. Det betød, at da jeg tiltrådte som skoleleder, var Rigmor allerede en indgroet del af skolens ledelsesmæssige hverdag. At have Rigmor ved min side har derfor været af uvurderlig værdi for mig. Sammen med hende har jeg lært alt, hvad jeg ved om skoleledelse, og hun har været en utrolig støtte igennem alle årene.
Så at skulle finde hendes afløser var ikke nemt.
Det har været en lang proces – næsten et halvt år – før valget til sidst faldt på Suzanne van der Meer – lærer på Institut Sankt Joseph i København. Jeg vil ikke byde Suzanne velkommen i dette forum, for det jeg gjort for længe siden. Men jeg vil gerne påskønne, at du takkede ja til jobbet samt tilkendegive, at min fornemmelse klart er, at det her – det skal nok komme til at fungere.
I forbindelse med sidste årsmøde blev hele fire medlemmer af bestyrelsen skiftet ud – og i år har der indtil videre været tale om tre nyvalgte medlemmer. Det giver selvsagt nogle arbejdsvilkår for både bestyrelse og ledelse, som ikke er optimale, men sådan sker det ofte, når der er tale om frivilligt arbejde.
Jeg vil gerne sige tak til de bestyrelsesmedlemmer, som af den ene eller anden grund har set sig nødsaget til at udtræde og hermed hjertelig velkommen til de nye. Jeg ved om nogen, at I påtager jer et stort arbejde, for at være skolebestyrelsesmedlem kræver engagement og interesse i hele skolens liv og virke. Jeg håber – og tror – derfor også, at vi i fællesskab kan få skabt en ny bestyrelse til glæde for Sankt Pauls Skole i både nutid og fremtid.
Til sidst vil jeg som vanligt sige en stor tak til skolens forældre, elever og personale, fordi vi til sammen formår at skabe og drive en skole, som betyder en forskel for mange, dejlige børn og unge.
Lea Ørsted
skoleleder