Så er vi atter samlet til skolens årsmøde.
I dette skoleår har en gruppe lærere arbejdet med et forslag til renovering af faglokalerne til den kreative undervisning: håndarbejde og sløjd/billedkunst. Resultatet er endnu ikke fysisk synligt, men der har også været mange overvejelser og knaster undervejs.
Den løsning, vi er landet på, opererer med en sammenlægning af de to lokaler til ét stort opdelt i tre funktioner: det snavsede område, det mindre rene område og det rene område. Disse tre sektioner kan adskilles fuldstændigt ved hjælp af skydedøre, men der kan altså også være forbindelse mellem dem. Samtidigt skal de forskellige arbejdspladser og funktioner gøres tidssvarende og ikke mindst i overensstemmelse med de krav, der nu stilles til arbejdsmiljø for både børn og voksne.
Om ikke så længe går vi i gang med de rent fysiske tiltag. Dette medfører selvfølgelig nogle gener undervejs, men det plejer vi jo at kunne klare med oprejst pande.
Jeg talte lige før om de øgede krav til arbejdsmiljøet for både voksne og børn. Det er sikkert almindelig kendt, at en arbejdsplads i dag skal lave en såkaldt arbejdspladsvurdering – en APV – en gang om året for at sikre og forbedre arbejdsmiljøet. En sådan APV har altid kun haft sigte for de voksnes arbejdsmiljø, og det har derfor udelukkende været en vurdering af skolen som et arbejdssted for lærere, pædagoger og TAP´ere. Sådan er det sådan set stadigvæk, når man taler APV – og vi har her på Sankt Pauls Skole snakket om både fysisk og psykisk arbejdsmiljø, haft vurderinger, lavet politikker og har været på kursus i stresshåndtering.
Det nye er, at der nu også skal foretages en lignende vurdering af elevernes undervisningsmiljø – en UVM. I denne proces vil det for os være naturligt at inddrage elevrådet. I første omgang har jeg sammen med skolens sikkerhedsrepræsentant lavet et spørgeskema, som skal udfyldes af eleverne fra 5. – 9. klasse. Når skemaerne er bearbejdet vil vi sammen med elevrådet kigge på resultaterne og i fællesskab udarbejde nogle strategier for, hvilke tiltag vi skal og kan iværksætte her på skolen. Vi må jo nok se i øjnene, at en del ”krav” og ønsker ikke kan imødekommes blandt andet af hensyn til økonomi, skolens beliggende og det faktum at vi er lejere af bygningerne. Dog er jeg overbevist om, at en sådan fælles vurdering af vores skoles brugervenlighed kan åbne op for nogle spændende diskussioner samt danne grundlag for både interessante, fremtidssikre og utraditionelle løsninger.
I forbindelse med skiftet til en borgerlig ledelse i Danmark, har regeringen og Undervisningsministeriet besluttet at styrke det faglige niveau i Folkeskolen samtidigt med, at undervisningen bliver differentieret og dermed målrettet den enkelte elev.
Til det brug har man udviklet et to-strenget redskab: Opstilling af "Klare mål" som en beskrivelse af de mere præcise centrale kundskabs- og færdighedsområder med vejledende delmål og et vejledningsmateriale om elevernes alsidige personlige udvikling.
For os at se, så lader "Klare Mål" sig forholdsvis nemt implementere på vores skole, da de centrale kundskabs- og færdighedsområder jo altid har været en del af vores læseplaner og undervisning – til dels i kraft af, at vi arbejder frem mod samme mål nemlig Folkeskolens Afgangsprøve.
Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling må ses som summen af det, der foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt. Skolen er hermed en dannelsesinstitution og ikke kun en undervisningsinstitution. Vi skal altså på Sankt Pauls Skole kunne holdes fast på, hvad vi mener med elevens personlige udvikling. I øjeblikket er vi i FAKS – Foreningen af Katolske Skoler – i gang med det omfattende arbejde at udarbejde en ny formålsparagraf for de katolske skoler i Danmark. Den nuværende paragraf er formuleret for 26 år siden og savner nutidighed, så en revision er mere end påkrævet. Dette nyformulerede formål skal – ligesom det nuværende gør – danne fundamentet for værdigrundlaget på vores skole, både når vi taler om værdi- og kompetencebegreber og om faglighed.
I dette skoleår har vi derfor arbejdet med ajourføring af skolens læseplaner – idékataloger – så de er i overensstemmelse med vores praksis og pædagogiske tænkning. Samtidig er de nu også en afspejling af ”Klare Mål”. De mangler nu kun en sidste afpudsning, hvorefter de vil blive lagt ud på skolens hjemmeside. Når det fælles arbejde i FAKS er tilendebragt og forhåbentligt munder ud i en ny formålsparagraf, skal vi også her på skolen igennem diverse refleksioner omkring vores pædagogiske praksis.
Sådanne diskussioner som dem, jeg har skitseret ovenfor, er uhyre interessante set med en udviklingsorienteret skoles øjne.
Vi skal dog bare stadig holde hinanden fast på, at godt nok har vi som skole et stort og bevidst ansvar for det enkelte barns faglige- og personlige udvikling, men vi kommer dog ikke uden om, at børnene først og fremmest er deres forældres.
Hvis hjemmet ikke bakker op om skolens holdninger, om barnets trivsel, om kommunikation mellem hjem og skole, så kan vores intentioner være nok så gode – projektet er efter min mening dømt til at mislykkes helt eller delvist. Nutidens og fremtidens forældre må være klar over deres ansvar og påtage sig det i forhold til deres børn.
Når man som forældre vælger skole til sit barn, er det selvfølgelig et tegn på omsorg og ansvarlighed. Når man så yderligere vælger en privat holdningsskole, må man være sig dette ansvar meget bevidst.
Sankt Pauls Skole har en holdning, et katolsk, kristent fundament. På dette hviler vores skolehverdag, vores pædagogiske udgangspunkt, vores omgang med og omsorg for hinanden. Vi er meget bevidste om, at det netop er det, vi vil med vores skole, og det er vores ansvar, at vi lever synligt op til dette. Derfor har vi også en forventning om, at I som forældre påtager jer og lever op til jeres forpligtelser. Hvis denne gensidige forventning ikke honoreres, så kan samarbejdet mellem skole og hjem ikke fungere optimalt – og dette skader kun en, nemlig barnet.
Personalemæssigt har vi kun haft få udskiftninger i dette skoleår. Lige inden jul valgte lærer Maria Therese Wulffsberg at søge andre udfordringer, og vi måtte derfor ud og søge en ny lærer. Det er ikke så nemt sådan midt i et skoleår, men vi var utroligt heldige. Keld Frandsen søgte jobbet, og da der ikke var tvivl om, at både kemi og faglighed passede sammen, så ansatte vi ham. Og det har vi absolut ikke fortrudt, så velkommen til Keld.
Her til sommer tog vi så afsked med lærer Jonna Dissing. Jonna kom til os i 1996 for at afhjælpe et akut matematiklærerproblem. I begyndelsen var varig ansættelse egentligt ikke på tale, men det stod hurtigt klart, at Jonna var kommet for at blive! Det blev til et samarbejde, som varede i 7 år. Et teamwork, som byggede på gensidig respekt og forståelse, samt på Joannas store interesse og empati for børn med vanskeligheder af næsten enhver art. Jonnas fornemmelse for disse elevers behov fyldte en anselig del af hendes skolehverdag, og hun brugte meget tid – også af sin private tid – til at hjælpe disse børn. Som skole havde vi derfor gerne set, at Jonna var fortsat som lærer til det sidste, men sygdom tvang hende efterhånden til at indse, at sådan skulle det ikke være. Nu nyder hun et velfortjent otium, hvor både sejlads, kortspil, havearbejde og rejser kan foregå i et anderledes, ikke-stressende tempo, som passer bedre til hendes nuværende fysik. Vi savner hende, hendes ukuelig humør og "skæve" indfald, og ønsker hende alt godt i fremtiden.
I skolens administration – på kontoret – har vi også fået nyt personale. Sekretær Rakul Kristiansen valgte i forbindelse med sommerferien at skifte til et fuldtidsjob i Baptistkirken. Vi har i stedet ansat Eva Bak Meldgaard 20 timer om ugen. Jeg vil hermed sige tak til Rakul for de år, hun har været en del af en til tider hektisk arbejdsplads og rigtig hjertelig velkommen til Eva. Jeg håber, du vil falde godt til.
I år er det anderledes vemodigt at afholde dette årsmøde. Store dele af skolens bestyrelse skal udskiftes: Sognepræst Thomas Birkheuser er flyttet til Jylland, næstformand Lone Haagensen og sekretær Kjeld Jensen har ikke længere børn på skolen og kan derfor heller ikke genvælges som medlemmer af bestyrelsen og sidst, men ikke mindst, har bestyrelsens formand gennem de sidste 6 år, det af biskoppen udpegede medlem – Christa Bonde – valgt at trække sig grundet det store arbejdspres, hun har fået som skoleleder på den katolske skole i Lyngby.
Til alle jer afgående medlemmer vil jeg blot sige: Mange tak for hjælpen, for jeres engagement, for jeres interesse for Sankt Pauls Skole samt selvfølgelig for jeres store arbejdsindsats. Særligt til Christa vil jeg sige, at jeg er både imponeret over og dybt taknemmelig for, at du trods dit job har haft overskud til os. Jeg håber, at du nu vil få lidt mere tid til din familie, og jeg er glad for, at vi stadig vil holde kontakten ved lige via vores fælles referencerammer som skoleledere på katolske skoler.
Til skolens forældre, elever og personale vil jeg atter sige tak for, at Sankt Pauls Skole stadig er et sted, som Helligånden hviler over.
Lea Ørsted
Skoleleder