Så er endnu et skoleår gået på Sankt Pauls Skole – et år præget af opfølgning på de forskellige tiltag, som var igangsat.
Vi har fået indrettet skolens AV-rum, som nu er etableret med scanner, printer samt pc til elektronisk billedbehandling, videoredigeringsudstyr, lydredigeringsudstyr, diverse digitale kameraer, videokameraer og båndoptagere. Alt dette undervisningsmateriel er primært tiltænkt forskellige projekter – herunder projektopgaven i 9. og 10. klasse, men kan selvfølgelig anvendes i alle relevante undervisningssituationer.
Derudover bliver udstyret også brugt til forskellige sociale arrangementer såsom ekskursioner, hytteture og lejrskoler, hvor eleverne tager billeder og optager video af hinanden og de spændende og sjove episoder, de oplever sammen. Efterfølgende kan billederne så redigeres elektronisk og præsenteres på forskellige måder til forskellige interesserede – et populært emne i edb-undervisningen.
At etablere et sådan faglokale – som et AV-rum jo med rette kan kaldes – på en skole bunder selvfølgelig i nogle pædagogiske overvejelser. Man kan umiddelbart indvende, at hvad skal alt dette nu gøre godt for? Hvad er der galt med bøger og hæfter – det trykte og det skrevne ord? Svaret herpå er, at der selvfølgelig intet er galt med de "gammeldags" undervisningsmetoder – tværtimod! Vi kommer jo ikke uden om, at lærerens vigtigste audiovisuelle medier stadig er tale og tavle! Hvis vi lærere ser objektivt på vores undervisningstid, så bruger vi en betragtelig stor procentdel af den stående med et stykke kridt i hånden ved en tavle, mens vi forklarer, fortæller og lærer vores elever.
Og jeg tror, at det er godt sådan. En tavle er et effektivt og hurtigt redskab til at illustrere sin undervisning med. Den – og kridtet – er altid lige ved hånden og kræver ingen forudgående forberedelse – det medfører den nødvendige fleksibilitet i undervisningen.
Men på den anden side må vi jo også se i øjnene, at tiden har ændret sig. Udviklingen i vores samfund har medført, at vi alle i dag bombarderes med så mange forskellige informationer fra så mange forskellige typer af medier, at det kræver et vist kendskab til disse medier at kunne sortere i og vurdere den kolossale informationsstrøm.
Før i tiden kunne man opleve mennesker, som fuldt og fast troede på alt, som stod i avisen – eller sågar i ugebladene. I dag oplever vi elever, som i fuld alvor hævder, at hvis en information eller oplysning er fundet på Internettet, så er den lig med sandhed. Derudover henter nutidens børn og unge langt størstedelen af deres informationer om omverdenen fra diverse levende billeder. Som lærere er vi overbeviste om, at én af de bedste indlæringsmetoder er "learning by doing". Så ved at give eleverne mulighed for selv at arbejde med billeder og lyd – både produktion og redigering – at lade dem afsøge internettet for forskellige typer af information og at lade dem anvende dette i deres egen undervisning, så giver vi dem de mest optimale muligheder for kritisk at kunne tage stilling til de daglige informationsstrømme.
Af andre pædagogiske tiltag kan jeg nævne, at teamarbejdet fortsat er et indsatsområde, som vi løbende arbejder videre på.
Vi har i år måttet omstrukturere mange teams med deraf følgende øget arbejdsindsats og opmærksomhed. Det er stadig en positiv proces, som virker befordrende for det fælles arbejdsmiljø – og dermed er til glæde og gavn for både elever og forældre.
Derudover har vi i vores arbejdstidsaftale for dette skoleår afsat en pulje på 400 timer, som kan anvendes af de enkelte teams. Et af resultaterne af teamarbejdet er jo netop, at ideer om mange tværfaglige projekter og undervisningsforløb opstår lærerne imellem. Sådanne forløb vil ofte være en meget positiv undervisningsform, fordi de i højere grad formår at skabe sammenhæng og forståelse hos eleverne. Men alt for ofte har lærerne følt sig bremset af nogle ydre faktorer – blandt andet antallet af lærere, som på én gang kan være tilknyttet en klasse.
Dette skal de 400 pulje-timer søge at råde bod på. Hvert team kan "søge" skolens ledelse om del i puljen. Timerne kan så anvendes til at frigøre en lærer, til at lønne en lærer for en ekstra arbejdsindsats, til at ”ansætte” en vikar eller andet – alt sammen i en ikke nærmere defineret periode.
Indtil videre er der afsat timer til fire forskellige projekter, men flere vil givet komme. I forbindelse med forhandlingen af det kommende skoleårs arbejdstidsaftale vil vi evaluere dette tiltag for at vurdere den pædagogiske effekt.
I dette skoleår er vi også kommet et skridt videre i vores bestræbelser på at skabe nogle mere inspirerende rammer for elevernes udendørsaktiviteter. Vi har fået etableret vores labyrint, som dog mangler en del års vækst for at kunne leve op til kravet om sjov og spænding. Vi har fået plantet træer og buske og har dermed forsøgt at skabe nogle mindre rum i vores ellers så flade landskab. Da det fortsat er boldspil, som er det mest populære hos vores elever, har vi dog valgt stadig at sætte forholdsvis meget plads af til disse aktiviteter.
Vi har fået lagt fliser ved cykelstativerne, og vi regner stadig med et fortsat samarbejde med skolens elevråd omkring nye tiltag og/eller ændringer udendørs.
Sankt Pauls Skoles omgivelser gennemgår i det hele taget store forandringer i disse år. Fra at ligge helt alene, isoleret og ensomt på den bare græsplæne omgivet af bondemandens marker, er vi i de senere år blevet en del af et helt andet miljø. Man kan roligt sige, at skolen har bevæget sig fra at være en del af naturen til at være en del af kulturen!
Det begyndte på den bedst tænkelige måde med, at Sankt Pauls Kirke flyttede fra Køgevej ud som skolens naboer på Frøgård Allé. Det var et byggeri og en udflytning, som skolen kun kunne hilse mere end velkommen. Vi har aldrig været i tvivl om vores tilhørsforhold til Den Katolske Kirke, og båndene mellem skole og kirke har altid været stærke. Dette bånd er jo hele forudsætningen for vores eksistens, eftersom det var menigheden, der i sin tid oprettede skolen – og Bispedømmet København, som stod for opførelsen.
Men at få kirken – og ikke mindst præsten – som naboer, var opfyldelsen af et ønske, vi faktisk ikke vidste vi havde, før det blev opfyldt!
I dag er vi tæt knyttede. Vi anvender kirkens undervisningslokaler til blandt andet katolsk kristendomsundervisning. Vi samles i kirken til både gudstjenester og katolske messer – alene som skole eller sammen med menigheden. Og vi har en præst, som lægger et stort stykke arbejde i at være en del af vores skole til gavn for alle vores elever og lærere.
Og flere bygninger er skudt op rundt omkring den lille skole. En institution for psykisk udviklingshæmmede er blevet vores – og kirkens – nærmeste naboer. Og længere ude på den tidligere pløjemark er en hel lille by ved at tage form. Frøgård Allé er ikke længere en blind vej, som slutter ved skolen – nej nu går den videre langs nye huse – med nylagt asfalt og nyopsatte lygtepæle.
Civilisationen er kommet til Frøgård Allé – og der er endda planer om, at den skal fortsætte helt til Roskildevej.
Det er hyggeligt at være blevet en del af kulturen – at være en del af et miljø, som også involverer andre mennesker. Men der er – eller kan i hvert fald blive – en slange i Paradiset nemlig den stigende trafik. Vi har her på skolen fulgt opmærksomt med i debatten vedrørende trafikforsynings- og parkplanen for Kraghave Vest, og jeg har på skolens vegne gjort indsigelse mod den foreløbige plan for området.
Det væsentligste for Sankt Pauls Skole er selvfølgelig, at der i videst muligt omfang tages hensyn til elevernes trafiksikkerhed. Vi har gennem diverse byggefaser – og senest ved forlængelsen af Frøgård Allé – oplevet ikke blot en stigning i antallet af biler og tung trafik, men især en kraftig øgning i den hastighed, hvormed omtalte køretøjer passerer skolen.
Da der ydermere nu er tale om, at trafikken ledes forbi skolen i begge retninger, er en af grundsubstanserne i mine henvendelser til Høje Taastrup Kommune selvsagt, at der etableres en eller anden form for hastighedsdæmpning og sikker overgang ved skolen.
Vi har på nuværende tidspunkt intet nyt at berette i sagen. Under mit fravær er den overgivet til Erik Andersen fra bestyrelsen, som løbende vil følge op samt holde jer forældre orienterede om sagens udvikling.
Og nu vi er ved fravær! Som alle forhåbentligt er orienterede om, er jeg sygemeldt grundet graviditet fra mandag den 22. oktober. Derefter skal jeg have barselsorlov, som indtil videre er planlagt til at slutte, således at jeg vender tilbage i forbindelse med skoleårets start. Som I sikkert også er bekendte med, så bliver skolens viceinspektør Rigmor Agger konstitueret som leder, mens jeg er væk. Hun vil blive bistået af tillidsrepræsentant Steen Nørlev og lærerrådsformand Dorthe Kornholt. Jeg vil gerne på det varmeste tilkendegive, at jeg så absolut mener, at dette er den bedste og mest velkvalificerede løsning for Sankt Pauls Skole. Jeg er fuldstændig tryg ved at overlade roret til netop de tre personer samt ved at vide, at også skolens bestyrelse er mere end villige til at hjælpe.
Her ved skoleårets afslutning måtte vi tage afsked med tre af skolens lærere, nemlig Ghita Johansen, Heidi Rosted Langgaard og Henrik Bro. De ønskede alle at fortsætte deres lærergerning på andre typer af skoler end den katolske-kristne privatskole. Jeg vil gerne takke dem for et godt og frugtbart samarbejde samt ønske dem held og lykke i fremtiden.
En af ulemperne ved at være blevet en gammel skole med et 25-års jubilæum bag sig er, at vi i slutningen af november endnu engang skal tage afsked med en af skolens markante profiler. Lærer Niels Arne Borg, som har været en del af skolens liv siden 1979, har valgt at gå på pension. Det er med stor vemod – og også en smule frygt – at vi vil sige farvel. Niels Arne har nemlig været meget mere end blot en lærer på Sankt Pauls Skole. Han har også været en af skolens helt uundværlige ildsjæle og "praktiske grise", som har gjort hverdagen nemmere og mere overskuelig for alle os ikke-kreative personer. Jeg ved godt, at man ikke må sige, at nogen er uerstattelig, men jeg kan i hvert fald uden blusel sige, at hele skolen kommer til at savne Niels Arne.
I stedet har vi år sagt velkommen til ikke mindre end fem nye lærere: Anne-Edith Forchhammer, Berit Pensdorf, Maria-Therese Wulffsberg, Hans Rode og Sanne Boye Olsen. Det har været en utrolig dejlig og positiv oplevelse at få jer som en del af vores lærerkollegium. I har medført fornyet inspiration og nyt liv – begge dele har virket opløftende på skolen som helhed.
Jeg vil her til sidst benytte lejligheden til at takke al skolens personale for jeres store arbejdsindsats, forældre og elever for jeres opbakning og interesse samt skolens bestyrelse for dens betydelige, frivillige arbejdsindsats.
Lea Ørsted
Skoleleder