På sidste årsmøde talte jeg en del om, at vi havde indført lærerteams på Sankt Pauls Skole. Jeg forklarede teamets målsætning (at sætte mål for en klasses sociale samvær, regler, arbejdsmoral, almendannelse og værdinormer), ansvarsområder (bl.a. årsplanlægning), samt hvorledes et team er sammensat.
Nu er der gået et skoleår, hvor vi lærere har arbejdet i teams, og det er nu tid til at holde status.
Vores erfaringer er overvejende gode og positive. Det enkelte team kan tage sig af klassens sociale og faglige udvikling. Der er åbnet mulighed for større anvendelse af helhedsundervisning, hvilket tilgodeser relationerne mellem fagene samtidig med, at elevernes indbyrdes forhold styrkes.
Selvfølgelig har der også været kanter, der skulle slibes til, og vi har da heller ikke overvundet alle problemer endnu.
For det første er det altid vanskeligt at samarbejde - det er meget nemmere at gøre tingene selv, for så er der ikke nogen, som siger en imod. Når man samarbejder, kræver det, at man lytter til andre, tager hensyn og frem for alt lærer at udnytte hinandens potentialer optimalt. Det er ofte en lang proces at lære at arbejde sammen, men vi er her på Sankt Pauls Skole også af den overbevisning, at teamarbejde er fremtidens arbejdsform - også selv om det tager længere tid.
Problemerne omkring teamarbejde ser vi som værende til for at kunne løses. Vi har på skolen nedsat et Pædagogisk Udviklingsråd (PUR), som blandt andet skal tage sig af udviklingen af og opfølgningen på teamarbejdet. PUR er sammensat af lærere og ledelse, og dets første opgave er at arrangere en kursusrække i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet (tidligere Danmarks Lærerhøjskole) om "den samarbejdende lærer". Kurset løber af stablen over 6 gange her i efteråret, og skal i både teori og praksis - forhåbentlig - gøre os bedre til at samarbejde.
I dette skoleår har vi desuden udvidet teamarbejdstanken til også at omfatte de enkelte fagområder på skolen. I disse faggruppeteams er det tanken, at der skal foregå et pædagogisk udviklingsarbejde. Vi skal i faggrupperne kunne udveksle erfaringer om undervisningsforløb, materialer og indhold. Vi skal sørge for, at idékatalogerne - læseplanerne - i fagene er ajourførte og følger med tiden. Dette arbejde bliver vi aldrig færdige med, for det er en proces, som hele tiden skal forsætte, så fagene, pædagogikken og skolen kan udvikle sig løbende, men vi har sat processen i gang.
Sidst i det gamle årtusinde - lige inden juleferien - kunne vi så endelig holde indvielsesfest for vores nye bygning med IT-centeret og specialundervisningslokalerne. Og jeg må sige, at det var lidt af en fest.
Og festlighederne var knapt overståede, før det store lokale med pc'er og skolebibliotek var taget i brug. Jeg vil ikke sige, at der har været slåskamp om at komme først til skærme og tastaturer, men det har været tæt på. Vi lærere kunne i hvert fald hurtigt konstatere, at vi sagtens kunne have bygget en dobbelt så stor bygning, hvis kapaciteten skulle kunne hamle op med efterspørgslen.
Vi har måttet indføre diverse restriktioner for at skaffe lige adgang for alle klasser, og anvendelsen har efterhånden fundet et leje, som tilgodeser de flestes behov.
Samtidig har vi måttet konstatere, at de største begyndervanskeligheder skyldtes de mange indbrud, hvor vi weekend efter weekend måtte finde os i at få fjernet eller ødelagt det dyre udstyr. Efterhånden er alt boltet så godt fast, at vi forhåbentlig kan få lov til at have skolens ejendele i fred.
Succes er selvfølgelig dejligt - og vi spørger ofte os selv, hvad vi egentlig gjorde, inden vi fik de nye faciliteter.
Inden sommerferien havde vi 10. klasse til skriftlig afgangsprøve på pc'er, og vi arbejder på, at det til sommer kan lade sig gøre at tilbyde alle elever mulighed for at anvende pc til afgangsprøven i skriftlig fremstilling i fagene dansk, engelsk og tysk.
Vi mangler stadig at indrette AV-rummet med muligheder for at arbejde med lyd og billeder - blandt andet video, scanning af billeder og billedbehandling på computer. Dette regner vi med at blive færdige med i løbet af efteråret.
På resten af skolen bliver forskellige vedligeholdelsesarbejder udført hvert år. En gang bliver malet, et klasselokale får nye møbler - alt sammen ting, som er med til at skolen kan fremstå indbydende og som et rart sted at være. Heldigvis har vi en masse dejlige børn, som er fantastisk gode til at passe på tingene - og det bærer skolen flot præg af. Ofte hører jeg fra nye elever og forældre, at de er imponerede over, hvor pænt her er alle vegne - at man kan have billeder på væggene og planter stående i krukker på gulvene er åbenbart ikke almindeligt andre steder.
Det næste, som skal ske på skolen, bliver en renovering af vores udendørsarealer. Her skal vi have plantet en labyrint - som etableres med støtte fra Tuborgs Grønne Fond. Der skal plantes diverse træer, og buske skal indhegne den nye terrasse samt "rygegården". Ydermere er "højen" ved at vokse så godt til med græs og andre planter, at jorden forhåbentlig nu bliver liggende. Det er tanken, at den allerede til vinter skal fungere som kælkebane - hvis vi da får sne.
En skole er - som enhver anden arbejdsplads - underlagt nogle ydre faktorer, som vi kun i ringe grad har indflydelse på. En af dem er økonomi - en anden er aftaler om lærernes arbejdstid. Det sidste har I sikkert hørt en del om, for vi fik ny arbejdstidsaftale i år. Den trådte i kraft den 1. august, men jeg vil skåne jer for detaljerne.
Blot kan jeg kort forklare, at det gamle system med at opdele en lærers arbejdstid i undervisnings-, forberedelses- og øvrig- tid (U,F og Ø) nu er afskaffet. I stedet skal vi nu fordele tiden anderledes med det resultat, at langt de fleste lærere skal undervise mere. Som elev og forældre vil det nok være vanskeligt at se forskellen, men det har her på skolen - såvel som alle andre steder - taget meget tid at implementere de nye termer. Alligevel føler jeg, at vi har haft et godt forløb, og har fået en aftale, som tilgodeser både skole og ansatte.
Mange skoleår slutter med, at man må tage afsked med nogle personer. I år har vi sagt farvel til lærer Nikolaj Noval, som har ønsket at prøve kræfter med noget helt andet end lærerjobbet. Og her for ganske kort tid siden sagde vi farvel til en af skolens helt store personligheder. Lærer Alice Andersen gik på pension efter hele 21 år på Sankt Pauls Skole. Vi vil savne hendes engagement, kompetente undervisning og store evne til at omgås og undervise børn, og vi ønsker hende al mulig held og lykke i fremtiden.
Jeg vil her til sidst benytte lejligheden til at takke alt skolens personale for jeres store arbejdsindsats, forældre og elever for jeres opbakning og interesse samt skolens bestyrelse for dens betydelige, frivillige arbejdsindsats.
Lea Ørsted
Skoleleder