Et af de vigtige områder for bestyrelsen er økonomien.
Nu vil Susanne Ottosen lidt senere i detaljer redegør for regnskabsåret 2004, så det er ikke nødvendigt for mig at overlappe. Men ganske kort, sidste år var et år med betydelige investeringer i skolens faglokaler og alligevel med et stort overskud på bundlinien.
I 2004 blev der vedtaget, at skolepengeforhøjelsen fra august 2005 skulle være moderat, og at der fremover skulle ske årlige stigninger i forældrebetalingen. Det er derfor slut med en praksis der sagde ens betaling i 2 år som følge af et stort overskud.
Målet for 2005 var at få renoveret bygningerne især tagene. Skolens bygninger er nu så gamle, at der kræves omfattende vedligeholdelse.
Vi havde en del overvejelser, om at renoveringen skulle ske over en årrække - det foreslog den byggesagkyndige fra firmaet - da udgiften var så stor, men det endte alligevel med, at vi fik det hele foretaget i skolens sommerferie - sådan cirka.
Uden at gå i detaljer med budgettet for i år vil jeg dog sige, at jeg tror vi alligevel ender med et beskedent overskud for kalenderåret 2005.
Det skal med i denne beretning, at vore budgetter er konservativt lagt, men også at det ikke er noget mål i sig selv at være i besiddelse af en stor egenkapital.
Vi har haft som en tilbagevendende vigtig parameter, at de fysiske forhold for børnene og ansatte skal være så gode som mulige.
Men skolen skal naturligvis være i økonomisk god form. Og det er den! Et par elever fra eller til i henhold til budgettet rokker meget Så der er altid et uforudsigeligt element, da budget udarbejdes på en formodning om et bestemt elevtal.
Men som sagt: Vi regner med sorte tal på bundlinien for 2005.
Ved sidste årsmøde informerede jeg om undervisningsministeriets krav til alle privatskole om ajourførte vedtægter efter ministeriets egne forskrifter.
Jeg sagde dengang, at jeg mente, at det var en mindre sag, der ikke ville betyde alverden for skolen. Kravet udsprang af et politisk ønske om tydeliggørelse af ansvar set i lyset af, at nogle skoler havde misforstået, hvad en fri skole med stor offentlig støtte kan tillade sig.
Ovenstående gav heller ikke de store problemer.
Det svære viste sig at ligge på et helt andet plan.
Det hører med til billedet, at biskoppen nu har mulighed for at få afgørende indflydelse på formuleringen af skolens formål - hvilket vel også er fornuftigt nok, hvis en skole skal kunne kalde sig katolsk.
Bestyrelse og lærerråd formulerede derfor i stor enighed et udkast til godkendelse. Vort forslag kunne imødekommes - fik vi at vide - såfremt at visse ændringer blev foretaget, blandt andet for at betone fællesskabet med de andre 22 katolske skole.
Lea og undertegnede formulerede så et nyt udkast, der påfølgende er accepteret.
Det var magtpåliggende for biskoppen, at holde fast i fællesskabet, men samtidig også at anerkende det arbejde, der er foretaget her på skolen, og som er det lokale aspekt i formålsparagraffen.
Skolen nye vedtægter er herefter endelig sendt - og det vil sige for få dage siden - til ministeriet til endelig godkendelse.
Nu vil jeg gerne vise, hvad der kom til at stå:
Skolens formål:
Man kan efterfølgende spørge, hvorfor der investeres så megen tid og energi i disse få sætninger, når de vel mest vil blive brugt til at fortælle nye forældre og lærere, hvad skolen står for. Hvis det kun får denne effekt, er det selvfølgeligt for tyndt.
Svaret er meget enkelt.
Formålsparagraffen giver meget god mening og kan virkelig få en betydning, hvis den får indflydelse på det praktiske liv i skolen. Jeg tænker på forholdet mellem børn og børn og voksne og børn, på rammer og indhold af undervisning og for en levende ånd, der altid skal være allestedsnærværende i en kristen/katolsk skole.
Faktisk er det en forlængelse af, hvad der allerede finder sted, men nu med andre nuancer og betoninger.
Så hvad der nu forestår er et meget vigtigt udviklingsarbejde af lærerkollegiet og ledelse og som så bliver den endelige udmøntning i praksis af det vedtagne.
Jeg vender mig nu til et projekt, der blev sat i gang sidste år, nemlig udviklingen af pasningsordningen. Det er påbegyndt men ikke færdiggjort og det er ikke et lille og ubetydeligt skib, der er sat i søen.
Tiden har gjort, at der er kommet stor fokus på de mange timer et mindre barn tilbringer i en SFO, og dermed også på hvilke kvaliteter, der tilbydes, og her er det vigtigt, at pasningsordningen af nuværende og kommende brugere ses som værende up-to-date. Dette er baggrunden for udviklingsarbejdet, som vi i øvrigt forventer os meget af.
Jeg har valgt af tidsmæssige grunde, at fokusere på førnævnte områder.
En bestyrelse er involveret i mange forskellige ting. Driften er skolens, bestyrelsen har det overordnede ansvar, men er også direkte ansvarlig for en række områder.
Der har været afholdt mange møder og udvalgsmøder i det forløbne år. Møderne har været præget af stor stabilitet, og selvom der er mange meninger og derfor livlige møder, er de altid endt med enighed ud fra et ønske om at gøre det bedst mulige for børn og skole.
I denne forbindelse kan jeg kan give en god meddelelse, nemlig at pastor Michal Bienkowski fortsætter med en ny periode på 2 år i bestyrelsen.
Der har året igennem været et glimrende samarbejde med skolens regnskabskontor, lærerråd og ledelse. En stor tak til alle ikke mindst til Lea, der ind i mellem har trukket et hårdt læs.
Til allersidst vil jeg gerne gentage, at jeg synes samtale er vigtig.
Er der spørgsmål til mig eller til den øvrige bestyrelse, vil vi gerne en dialog.
Mathias Jepsen, bestyrelsesformand