Tilbage til hovedsiden Sankt Pauls Skole

Værdier Historie Styrelse Aktiviteter Info Glimt Lærere Links Nyheder Personaleintra Elevintra Forældreintra

 

9.a på Færøerne, august 2001

Endelig kom dagen, hvor vores lejrtur til Færøerne skulle starte.

Søndag d. 12. august kl. 8.00 mødtes vi i Københavns Lufthavn, hvorfra vi fløj til Færøerne.

Efter indkvartering på vandrehjemmet, begav vi os ud på en gåtur i det friske vejr i Thorshavn. En meget stille by med en masse seværdigheder. Blæst og regn forhindrede os ikke i at gå hele vejen ud til Nordens hus - heldigt for nogle, de købte ris a'lamande.

Mandag var vi på en dejlig sejltur langs fuglefjeldene, tilsmilet af godt vejr blev det en utrolig flot naturoplevelse.

Tirsdag, igen tidligt op, og på heldagstur med bus til Klaksvig. Vi oplevede igen, at skal man transporteres på Færøerne kræver det tålmodighed. Vi ventede flere gange på færge, men selve turen viste os mange af øens seværdigheder. Specielt var det at se altertavlen og døbefonden i Christianskirken. Altertavlen var et kalkmaleri af Joakim Skovgaard, lavet til en kirke i Viborg, overført på lærred og så sat op i denne kirke. Undervejs så vi Barbaras hus og den kirke hvor hendes mand virkede. Vi spiste en fiskemiddag på et hotel, udmærket mad.

Onsdag var det så udfordringen at vandre hen over fjeldet, vi var her ledsaget af en lokal guide, så turen blev gennemført, men den var hård! Det var vådt, glat og langt.

Torsdag skulle vi så hjem til vores egne senge og den gode mad. Stor var skuffelsen da også da der i lufthavnen blev meddelt, at det ikke var sikkert, at flyet fra København kunne lande. Det ville så betyde, at vi ikke kom hjem den dag. Stor var begejstringen, da flyet landede to timer forsinket.

 

En flot tur, rig på oplevelser.